Sølyst Strandpark har et imødekommende formsprog

Udfordringen for arkitekterne hos Tegnestuen Vandkunsten var at skabe et venligt byggeri i en menneskelig målestok. Med respekt for områdets rige historie, enestående natur og unikke beliggenhed. Og alligevel præget af arkitekternes vision for moderne boligbyggeri i det 21. århundrede. Materialevalget lå fast – tegl var uomgængeligt. Den kystnære placering satte også grænser for højden. Arkitekterne løste opgaven, og resultatet har været alle anstrengelser værd.

 

Tegl

 

Klar geometrisk form i vellykket dialog med omgivelserne

"Sølyst Strandpark er en sluttet bebyggelse med tydelig afgrænsning til naturen. De store cirkelslag omkring den centrale, meget fine skorsten fra teglværket betyder, at bygningerne tegner sig klart udadtil, og indadtil rummer elementer som carporte og udhuse. Formen genfindes også hos vore forfædres vikingeborge. Udsigten over sundet er højt prioriteret med store vinduer og tagterrasse, ligesom tegl selvsagt spiller en stor rolle. Vi anvender tegl med forskellige overflader og lægger rødbrune bånd i den gule grundfarve. Alt i alt bliver det et fint og harmonisk byggeri." Michael Sten Johnsen, professor, arkitekt maa, tegnestuen Vandkunsten.

Luftfoto, nivå